Blog

Sikker opbevaring og masser af fordele hos Boxdepotets afdeling i Hadsten nær Aarhus og Randers

Boxdepotet-indendoers-af-og-paalaesning

Boxdepotet har i alt fire afdelinger jævnt fordelt over hele Danmark. Vi har pt. to afdelinger i Jylland og to afdelinger på Fyn. I anden halvdel af 2020 forventer vi desuden at kunne åbne en femte afdeling, der får base i Hedensted i Østjylland.

I vores moderne Aarhus/Randers-afdeling har vi alle de nødvendige faciliteter, der sikrer, at du får en god oplevelse, når du lejer et depotrum hos Boxdepotet.

Gode tilkørselsforhold til depotrum fra Aarhus og Randers

Vi holder til på Alstrupgårdvej 3 (Afd. B og C) og 10 (Afd. A) i Hadsten – kun 15 minutters kørsel fra Randers centrum (13,5 km) og ca. 30 minutters kørsel fra Aarhus centrum (29 km). Boxdepotets Aarhus/Randers-afdeling er nem at finde via E45 i nordgående retning fra Aarhus (tag frakørsel nr. 44), og fra Randers via Gl. Århusvej. Desuden har vi god og synlig skiltning til vores opbevaringsrum helt ud til vejen.

Boxdepotet i Hadsten – din garanti for professionel opbevaring nær Aarhus og Randers

Udenfor afdeling A, B og C i Hadsten er der masser af plads til at vende med en trailer, og er vejret knap så indbydende, har vi et stort indendørs af- og pålæsningsområde, hvor du nemt kan tømme og læsse din trailer.

Boxdepotets Aarhus/Randers-afdeling er inddelt i flere etager med depotrum i alle størrelser (fra ca. 4 m3 til +34 m3). Hvis du er i tvivl om hvor meget plads, du har brug for, kan du prøve vores rumberegner, der nemt giver dig et overblik over hvor meget plads du skal bruge til opbevaring af dine ejendele. Der er installeret en stor elevator i afdelingen, så du uden problemer kan fragte store møbler og lignende op og ned fra de forskellige niveauer.

Masser af fordele når du lejer et depotrum hos Boxdepotet

Vi tilstræber altid at have glade og tilfredse kunder. Derfor får du også en stor mængde fordele med i pakken, når du booker et depotrum i vores Aarhus/Randers-afdeling.

Gulvvarme
Alle depotrum er opvarmet via gulvvarme, så der altid er en fast temperatur på minimum 5 grader. På den måde er alle dine ejendele i sikker forvaring, og du behøver ikke at bekymre dig om fugt, skimmel eller jordslået tøj og lignende.

Videoovervågning + vagtværn
For at du kan føle dig så tryg som muligt ved at opbevare dine ting hos Boxdepotet, har vi udendørs og indendørs videoovervågning døgnet rundt, og vi har vagtværn tilkoblet vores overvågningsservice. Boxdepotets medarbejdere holder løbende opsyn med faciliteterne, så vi er med til at sikre en høj grad af sikkerhed og kontrollerede faciliteter.

Det er kun dig, der har adgang til dit depotrum
Når du står med en gyldig lejekontrakt i hånden til et af vores depotrum, får du udleveret en nøglebrik, der giver dig adgang til Boxdepotets hovedbygning. Det er en del af vores sikkerhedsforanstaltninger, så du ved at uvedkommende ikke har adgang til hovedbygningen med depotrum og opbevaringsfaciliteter.

Opbevaring af ejendele i et depotrum er personligt, og derfor er det også kun dig selv, der har adgang til dit depotrum. Du har mulighed for selv at medbringe en hængelås – alternativt kan du også købe en sikkerhedslås til dit depotrum hos Boxdepotet.

Fleksibel adgang til Boxdepotet – alle dage kl. 06-22
Du kan tilgå dit depotrum hos Boxdepotet på de tidspunkter, der passer dig, da vi har åbent alle dage kl. 06-22. I dette tidsrum kan du også kontakte os på telefon og mail. Af sikkerhedsmæssige årsager har vi lukket om natten.

Lån en lukket trailer – helt gratis
Står man og skal have flyttet større ting ud i sit depotrum, kan man ofte komme til at stå i en situation hvor man får brug for en trailer.

Når du lejer et depotrum hos Boxdepotet, kan du nemt låne en lukket trailer, når du skal have dine ting flyttet ind i dit depotrum – og når du på et tidspunkt måske skal flytte dine ting ud af depotrummet, så låner vi dig også gerne en trailer til dette. Lån af en lukket trailer hos Boxdepotet er helt gratis for vores kunder. Du kan booke traileren online her.

Book et depotrum i dag

Del

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email

Flere indlæg