Har du styr på alle dine flytte hjemmefra ting?
Skal du flytte hjemmefra for første gang?
Få styr på alle dine ting med vores komplette flytte hjemmefra liste & guide
At flytte hjemmefra kan virke overvældende – især første gang. Der er mange ting at holde styr på, og det kan være svært at vide, hvor man skal starte. Men bare rolig! Med den rette plan og vores praktiske flytte hjemmefra liste, bliver det hele meget nemmere og langt mindre stressende.
I vores guide får du styr på alle de vigtige flytte hjemmefra ting – lige fra de administrative opgaver som adresseændring og forsikringer, til de praktiske detaljer som hvad du skal have i køkkenet, badeværelset og soveværelset. Vi hjælper dig også med at tænke smart, hvis du ikke har plads til det hele i din nye bolig.
Måske står du midt i en spændende livsændring, men føler dig lidt overvældet af flyttekasser og manglende opbevaringsplads. Her kan et depotrum fra Boxdepotet være en god løsning. Det giver dig mulighed for at gemme dine ting sikkert – enten midlertidigt, mens du pakker og gør klar, eller som en langsigtet løsning, hvis du ikke har plads til alt fra starten.
I stedet for at smide ud og senere fortryde, kan du spare både penge og besvær ved at opbevare møbler og ejendele, du måske ikke lige har brug for i starten. Vores guide giver dig også tips til, hvordan du pakker effektivt og undgår rod – og hvordan opbevaring kan være en hjælp, hvis du f.eks. flytter ud før din nye bolig er klar.
Klik videre til vores flytte hjemmefra guide og tjekliste, og kom godt i gang med din første flytning – med overblik, tryghed og smarte løsninger hele vejen.
Flyt hjemmefra guide
At flytte hjemmefra for første gang er en stor og spændende milepæl – men også en, der kræver overblik. Uanset om du er ung og skal bo alene for første gang, eller du skal flytte sammen med en partner, er der mange praktiske ting at tage højde for.
Vi har samlet en grundig flytte hjemmefra-tjekliste, der hjælper dig med at holde styr på det hele – fra budget og indkøb til boligvalg og flyttedag. Der kan hurtigt opstå flere udgifter, end man forventer, og især hvis du flytter langt – fx fra Sjælland til Fyn eller Jylland – er det godt at være godt forberedt.
Med vores vejledning får du et klart overblik over de vigtigste ting at huske, så din første flytning bliver en tryg og positiv oplevelse.
Få styr på:
- Praktisk forberedelsee
- Sortering, pakning og opbevaring
- Tidsplanen
- Økonomien i din flytning
- Adresse, abonnementer m.m.
Sådan forbereder du dig på at flytte hjemmefra
1. Tips til effektiv nedpakning
- Start i god tid – gerne 2-3 uger før flyttedagen.
- Pak rum for rum og mærk alle kasser tydeligt.
- Brug tæpper eller bobleplast til skrøbelige ting.
- Undgå tunge kasser – del tunge ting op med lette.
- Tøm skabe og skuffer helt – det gør møbler lettere at bære.
2. Husk at spørge om hjælp i god tid
Vil du gerne have hjælp fra venner eller familie, så meld det ud i god tid. Planlæg flyttedagen i fællesskab og vær realistisk omkring, hvor meget du har brug for hjælp til. Overvej også at hyre professionelle, hvis du har mange tunge møbler.
3. Book flyttebil i god tid (og evt. sammenligne priser)
Flyttebiler er ofte booket i weekender og omkring månedsskifte, så vær ude i god tid. Undersøg priser hos flere udlejere. Nogle tilbyder studenterrabat eller flyttepakker med flyttekasser. Husk at tjekke bilens størrelse i forhold til dine ting.
4. Forplejning til venner/familie der hjælper
En god flyttedag kræver energi! Gør det hyggeligt for dem, der hjælper – sørg for mad og drikke: morgenkaffe, sandwiches til frokost og måske pizza til aften. Det er en lille gestus, der gør en stor forskel, og som bidrager til hygge og samvær efter en hård flyttedag.
Flytteguide - Sådan gør du det let
En nem flytte hjemmefra liste kræver lidt planlægning. Benyt også muligheden for at aftale hjælp fra forældre, venner og bekendte – dette kan i høj grad være med til at lette hele ekspeditionen.
Vi har fundet følgende tips frem til dig, der godt kan lide overskuelighed både før, under og efter din flytning:
- Sorter så meget som muligt i dine ejendele
- Prøv at se udpakningen for dig – hvilke ting skal du bruge først
- Pak kasser til et bestemt rum – det letter udpakningen
- Skriv uden på dine flyttekasser for større overblik
- Få billig og sikker opbevaring af ting du ikke skal bruge nu
- Meld din flytning til folkeregisteret, kreditorer m.m.
- Lav aftale med så mange som muligt til hjælp på selve dagen
Har du sorteret i både møbler og ejendele inden selve dagen for flytningen, så er du allerede godt på vej mod målet. Ingen grund til at flytte ting med, som du ikke bruger mere.
Er du usikker på, om du har noget som du kommer til at skulle bruge på et senere tidspunkt, så er opbevaring i et depotrum, som her, en fremragende løsning – på denne måde mister du intet, som du allerede har brugt penge på at erhverve, og det giver dig en sikkerhed for god og sikker opbevaring på et sted med løbende opsyn.
Det tager ofte længere tid at flytte fra A til B end man lige regner med. Derfor er god tidsplanlægning en afgørende faktor.
Administrative opgaver i forbindelse med flytning
Skift af folkeregisteradresse
Du skal melde din nye adresse til folkeregisteret senest 5 dage efter du er flyttet. Det gøres nemt digitalt på borger.dk. Hvis du ikke melder flytning rettidigt, kan du få en bøde. Når du har ændret adresse, bliver den automatisk opdateret hos mange offentlige instanser, f.eks. læge og SKAT.
Ansøgning om boligstøtte
Hvis du flytter til en lejebolig og opfylder visse betingelser, kan du søge boligstøtte. Det gælder især, hvis du er studerende, pensionist eller bor alene. Ansøgning sker via borger.dk, og du skal have oplysninger klar som boligens størrelse, husleje og hvem du bor med.
Tilmelding til el, internet og forsikringer
Sørg for at tilmelde dig en elaftale senest på indflytningsdagen – ellers risikerer du at stå uden strøm. Sammenlign priser via f.eks. elpris.dk. Bestil internet og tv i god tid, da der kan være leveringstid. Husk også at opdatere eller oprette indboforsikring, så du er dækket ved tyveri eller skader i den nye bolig.
Opret NemKonto, MitID mv.
Har du ikke allerede MitID eller NemKonto, skal det oprettes, især hvis du flytter hjemmefra for første gang. Din NemKonto bruges f.eks. til udbetaling af løn eller SU, og MitID er nødvendigt for at logge ind på offentlige tjenester.
Tjekliste over vigtigste flytte hjemmefra ting
Soveværelse
- Seng (med madras)
- Dyne og pude
- Sengetøj (lagen, dynebetræk, pudebetræk)
- Tøjskab eller bøjlestang
- Tøjbøjler
- Natbord og natlampe
- Bord og stol (evt. skrivebord til studie/arbejde)
Køkkenudstyr
- Gryder, pander og skåle
- Bestik, tallerkener og glas
- Skærebræt, køkkenknive og grydeskeer
- Dåseåbner og oplukker
- Rivejern
- Ovnfast fad
- Opvaskebørste, opvaskemiddel og karklude
- Madbeholdere og fryseposer
- Skraldespand og poser
- Kaffe-/elkedel og evt. brødrister
Basis madvarer
- Salt, peber, olie og krydderier
Stue / diverse rum
- Sofa eller lænestol
- Sofabord
- TV (hvis ønsket)
- Reol eller hylder
- Gardiner eller persienner til alle rum
- Lamper til hvert rum + pærer
Badeværelse
- Håndklæder (store og små)
- Toiletsager (tandbørste, tandpasta, shampoo, sæbe)
- Toiletpapir
- Toiletbørste
- Badeforhæng (hvis nødvendigt)
- Badevægt
- Toiletbørste og Toiletskraldespand + affaldsposer
Tøjvask
- Vasketøjskurv
- Vaskepulver eller flydende vaskemiddel
- Tørrestativ
Rengøringsartikler
- Støvsuger, kost og fejebakke (husk støvsuger poser)
- Gulvmoppe eller gulvklud og spand
- Rengøringsmidler (til bad, køkken, gulv osv.)
- Klude
- Affaldsposer
Diverse
- Førstehjælpskasse
- Værktøj: skruetrækker, hammer, målebånd, tape.
- Forlængerledninger og opladere
Cykel
Flytte hjemmefra spørgsmål
Hvad koster det at flytte hjemmefra?
Prisen for at flytte hjemmefra varierer, men mange oplever startomkostninger på mellem 10.000 og 30.000 kr. alt efter situation, boligtype og hvor meget man allerede har i forvejen. Det er vigtigt at lægge et budget, så man ikke bliver overrasket over de samlede udgifter.
Hvad er det, der koster penge?
Her er nogle typiske udgifter, når du flytter hjemmefra:
Depositum og forudbetalt husleje (typisk 2-4 måneders husleje)
Flytteudgifter (flyttebil, trailer, flyttemænd eller hjælp til transport)
Møbler og indbo (seng, bord, køkkenudstyr, lamper, osv.)
Abonnementer og faste udgifter (el, internet, forsikringer, licens)
Dagligvarer og basisvarer (mad, rengøringsmidler, toiletpapir osv.)
Etablering af hjemmet (gardiner, skraldespande, opbevaringskasser osv.)
Hvordan kan man spare?
Der er mange måder at holde omkostningerne nede:
Køb brugt: Møbler og køkkenudstyr kan ofte findes billigt på DBA, Marketplace eller genbrugsbutikker.
Få hjælp fra familie og venner: Spar penge på flytning og lån evt. ting i starten.
Lav en ønskeliste: Brug fødselsdage eller jul til at ønske dig nødvendige ting.
Sammenlign priser på internet, forsikring og el.
Flyt sammen med en roomie: At dele bolig og udgifter kan gøre det meget billigere.
Tag det i etaper: Du behøver ikke alt fra dag ét – start med det mest nødvendige og køb resten løbende.
Hvilken alder flytter man ofte hjemmefra?
I Danmark flytter de fleste hjemmefra i alderen 18 til 24 år. Mange gør det i forbindelse med studiestart, når de flytter til en ny by for at gå på universitetet, en erhvervsuddannelse eller højskole. Nogle flytter tidligere, fx hvis de begynder på efterskole, tager på udveksling eller starter i lære et andet sted i landet. Der er også unge, der bliver boende hjemme længere – enten for at spare penge eller fordi det passer bedre til deres situation. Det varierer altså meget, men gennemsnitsalderen for førstegangsflytning ligger omkring 21 år.
Hvilke udgifter er der, når man flytter hjemmefra?
Når du flytter hjemmefra, er der både startomkostninger og faste månedlige udgifter. Du skal typisk betale depositum og forudbetalt husleje, hvilket ofte svarer til 2-4 måneders husleje. Derudover kommer møbler, køkkenudstyr, forsikringer, internet, el, dagligvarer og transport.
For at få et godt overblik over din økonomi, kan du bruge budgetberegneren fra Arbejdernes Landsbank: al-bank.dk/budgetberegner. Her kan du udfylde alle poster, gemme budgettet og løbende justere det. Det giver dig et realistisk billede af, hvilke udgifter man får når man flytter hjemmefra.
Har du ikke plads til alt? Så book et depotrum hos os
Et depotrum kan være en smart løsning, når du ikke har plads til alle dine ting – eller hvis du vil gøre flytningen mere fleksibel og mindre kaotisk.
Hvornår giver det mening med depotrum?
- Når du flytter til noget midlertidigt og ikke vil slæbe alt med
- Når du bor småt, men ikke vil skille dig af med dine ting
- Når du vil dele flytningen op og tage det i dit eget tempo
Boxdepotets opbevaringsløsninger
Ved valg af Boxdepotets opbevaringslokaler, kan du altid vide dig sikker på god og forsvarlig service med overvågede og opvarmede depotrum. Med løbende tilsyn og privat hængelås, kan det næsten ikke blive bedre – det skulle da lige være med de fordelagtige priser.
Hos Boxdepotet kan du leje depotrum i forskellige størrelser – fra små rum ned til 5 m3 til enkelte kasser, til store rum på over 20 m3 til møbler og indbo. Der er fleksible lejevilkår uden binding, og depotrummene er naturligvis tørre, sikre og nemme at tilgå. Prisniveauet er konkurrencedygtigt, og det er muligt at opgradere eller nedgradere efter behov.