Guide til
Opbevaring af våddragt
Hvis du står på surfboard, ror i kajak, står på paddleboard eller blot generelt er glad for vandsport, så er der også en god chance for at du ejer en eller flere våddragter. Men har du tænkt over hvordan du opbevarer en våddragt bedst muligt på de tidspunkter, hvor den ikke er i brug? Denne guide giver dig en række gode tips til opbevaring af våddragt.
Gode råd til opbevaring af våddragt
Neopren våddragter er populære, da de gør det muligt at opholde sig i vandet i al slags vejr. En våddragt er derfor et must for enhver der elsker fysisk udfoldelse i bølgerne, også når temperaturerne daler.
Men lige så mange fordele der er ved våddragter, lige så mange ulemper kan der også være. En våddragt er en dyr investering, og man bør derfor passe ekstra godt på denne type udstyr, så det holder længst muligt.
Vask våddragten efter brug
Du bør altid vaske våddragten efter du har brugt den, og altid i ferskvand. Hvis du planlægger at skulle i vandet senere igen samme dag, er det også en rigtig god idé at vaske våddragten efter de enkelte ture i bølgerne. Hvis der ikke er adgang til postevand på den lokation, hvor du anvender våddragten, anbefales det at du tager vandflasker med hjemmefra til at skylle dragten. Vask altid våddragtens inderside grundigt, når du kommer hjem.
En gang imellem bør du ligeledes vaske din våddragt i en specialshampoo designet til våddragter, f.eks. Wetsuit Cleaner. Saltvand nedbryder over tid materialerne i en våddragt, hvis ikke du sørger for at vaske dragten grundigt. Put våddragten i en spand med koldt vand og den nævnte shampoo til våddragter, og gnub herefter dragten ind i sæben. Denne procedure vil også fjerne lugt fra dragten. Når dragten har lagt i blød i vand og shampoo et stykke tid, skyl den da med rent ferskvand.
Undgå disse ting, når du skal opbevare din våddragt
En neopren våddragt er et fantastisk og uundværligt stykke udstyr, når man dyrker sport på vandet. Hvis man ikke tænker sig om, når dragten skal opbevares, så vil man stå med en våddragt, der ikke holder ret længe og får skader, man sagtens kunne have undgået.
Hvis man skødesløst stuver en halvvåd våddragt af vejen i et skab eller lignende, så vil man opdage at pasformen har ændret sig næste gang man tager dragten på. Våddragten vil miste noget af den tætsiddende effekt, som ellers er et af dragtens vigtigste fortrin. Hvis først pasformen er røget, så er det ikke muligt at genoprette den. Det er ærgerligt, når det handler om et element, der sagtens kunne være undgået, og man skal også huske at prisen for en neopren kvalitetsvåddragt ofte løber op i flere tusinde kroner.
Foruden problemerne med pasformen, vil en våddragt, der opbevares inden den er helt tør, ligeledes i mange tilfælde danne mug og skimmel pga. fugten.
Undgå for varmt vand, når du renser din våddragt efter brug. Mange våddragtsmodeller indeholder lim som forseglingsmiddel, og varmt vand kan beskadige og opløse denne limtype.
Du skal ligeledes være ekstra varsom med at hænge våddragten til tørre i direkte sollys, da dette kan forårsage udtørring af dragtens neoprenmateriale. Find hellere et sted i skyggen, hvor det lufter lidt, og lad våddragten tørre i ro og mag.
En sikker ”død” for din våddragt, er at smide den i tørretumbleren. Det må du aldrig gøre!
Mangler du ekstra plads? Book et depotrum
Har du besvær med at finde plads til dit vandsportsudstyr i hjemmet? Er man inkarneret udøver af f.eks. surfing, SUP (Stand Up Paddle), kajak- eller kanoroning eller noget helt fjerde, så ved man også at udstyret til disse aktiviteter fylder en hel del. Har du dit eget paddleboard, surfboard, kano eller kajak, så kan det være svært at finde et velegnet sted til opbevaringen.
Hos Boxdepotet står dine ting sikkert og ved en stabil temperatur året rundt. Hvis du har brug for ekstra opbevaringsplads til dit vandsportsudstyr, så kan du jo også passende opbevare våddragten sammen med det øvrige udstyr.
Vælger du at booke et depotrum hos Boxdepotet vil du få del i en lang række fordele, som du og dine ting vil drage gavn af.
- Udlejning af depotrum i alle størrelser – fra 5 m3 og helt op til 40 m3.
- Gulvvarme i samtlige vores depotrum, så temperaturen ligger stabilt mellem 5-10 grader året rundt.
- Som kunde hos Boxdepotet har du mulighed for at låne en lukket trailer helt gratis til både ind- og udflytning fra dit depotrum.
- Indendørs af- og pålæsning i samtlige afdelinger, så du aldrig er afhængig af vejrforholdene, når du skal læsse dine ting af eller på en trailer.
- Sikkerheden er i top med tyverialarm, videoovervågning og vagtværn tilknyttet.
- Det er kun dig, der har adgang til dit depotrum.
Boxdepotet har pt. fem afdelinger med tre lokationer i Jylland (Hadsten nær Aarhus og Randers, Horsens, Hedensted) og to afdelinger på Fyn (Otterup nær Odense og Assens på Vestfyn).