Gode råd til

Opbevaring af bøger

Gode bøger og læseoplevelser smider man da ikke bare ud. Bøger kan gemmes i mange år, hvis de opbevares tørt og godt. De rette betingelser er en nødvendighed, hvis du vil passe godt på din bogsamling. Læs mere om korrekte betingelser i denne guide til opbevaring af din bøger.

Opbevaring af bøger

Bøger giver ikke kun gode læseoplevelser, men er ofte også en central del af indretningen i mange hjem. Bogreoler i stuen eller i andre af boligens rum kan være særdeles dekorative, og være med til at skabe en hyggelig atmosfære.

Bøger er dog også pladskrævende. Er du vild med at læse i trykte bøger, og har du hang til at eje dine egne fysiske bøger, så vil du nok opleve at du løber tør for plads i dine reoler på et tidspunkt.

Af den grund kan det på et tidspunkt blive nødvendigt at opbevare nogle af de mange dejlige bøger andre steder end i dit hjem, hvis du ikke ligefrem har lyst til at sorterer ud og skille dig af med en del af din bogsamling. Du skal dog bare være opmærksom på, at det ikke er ligegyldigt hvordan du opbevarer dine bøger. Bøger er sårbare overfor fugt og kulde.

Det ville da være en skam, hvis du gemmer dine yndlingsbøger væk til opbevaring, og senere opdager at de har taget skade på grund af fugt, insekter eller skadedyr.

Læs her om gode råd til hvordan du opbevarer dine bøger bedst muligt og hvilke forhold, der egner sig bedst til bogopbevaring.

Opbevaring-af-bøger

Gode betingelser for langtidsopbevaring af bøger

Vil du opbevare dine bøger under de bedste forhold, så bør du opbevare dem i et lokale eller rum hvor temperaturen er nogenlunde konstant. For voldsomme temperaturudsving kan skade bøgerne. På den baggrund bør du undgå kolde loftsrum, udhuse og fugtige kældre i og med at fugten i sådanne omgivelser kan skabe mug på bogens sider og omslag, og ligeledes misfarve siderne og få dem til at ”bølge”. Insekter og biller kan også være et skadeligt bekendtskab for dine bøger, da de i mange tilfælde vil fortære papiret. Det samme gør sig naturligvis gældende for mus og andre skadedyr, der nemt vil kunne gnave hjørner af både bogomslag og sider.  

Nogle af de ting, som du bør have for øje med hensyn til opbevaring af bøger, kan du læse herunder. Rådene gør sig ikke kun gældende i forhold til langtidsopbevaring af bøger, der er pakket ned, men også for bøger, du har stående fremme i dit hjem.

Undgå direkte sollys på dine bøger

Du bør undgå at bøger udsættes for vedvarende sollys, også når de står i bogreolen, da dette vil blege bogryggene og skade bøgernes hæftning. Du bør derfor anbringe bogreoler på et sted, hvor der ikke falder direkte sollys på bøgerne. Det er ligeledes en god idé at undlade at placere bogreoler op ad ydervægge pga. den forhøjede risiko for fugt og skimmelsvamp. Sørg også for at bøgerne opbevares et lille stykke over gulvet for at mindske risikoen for fugt, vandskader og potentielle insektangreb.

Opbevar dine bøger i stabilt indeklima

Når det gælder klima og den optimale temperatur for opbevaring af bøger, så er tommelfingerreglen 18-20 grader – helst ikke varmere end dette, da for høje temperaturer vil være nedbrydende for papiret i bøgerne. Det er fint at opbevare bøger ved lavere temperaturer end ovenstående, så længe luftfugtigheden ikke bliver for høj. Luftfugtigheden bør være mellem 40 og 55 %. Hvis bøgerne opbevares under forhold med en luftfugtighed, der overstiger 55 %, vil bogsiderne med tiden opsuge fugten fra luften og blive misfarvede, skjoldede og ”bølgede”. 

Pak dine bøger ind inden opbevaring

Hvis du af den eller anden grund er nødsaget til at opbevare bøger på f.eks. et loft, der ikke er isoleret, eller i en kælder, som du ved ikke er helt fugtfri, så kan du beskytte bøgerne ved at pakke dem ned i tætlukkede plastpakker. Så undgår du også at mus eller andre skadedyr har mulighed for at gnave i bøgerne. Er du ekstra omhyggelig kan du pakke de enkelte bøger ind i klar plast og forsegle plasten med et stykke tape, inden du pakker dem i plastkasserne. Dette er ikke nogen garanti for at dine bøger ikke vil blive skadet med tiden, men der er mindre sandsynlighed for at det vil ske, hvis du tager dine forholdsregler.

Opbevar din bogsamling hos Boxdepotet – tørt og godt

Boxdepotet tilbyder udlejning af professionelle depotrumsfaciliteter, så du ikke behøver at spekulere på, om dine bøger, møbler eller andre ting lider overlast under opbevaringen.

Alle vores depotrum er forsynet med gulvvarme, og du er sikker på at f.eks. dine bøger står opbevaret i et kontrolleret og fugtfrit klima, hvor temperaturen ligger stabilt mellem 5 og 10 grader – hele året rundt.

Det er sikkert at opbevare dine bøger ved Boxdepotet

Sikkerheden er også i top, da vi både har videoovervågning, tyverialarm og vagtværn tilknyttet. Det er kun dig selv, der har adgang til dine ting i dit depotrum. Du har adgang til vores faciliteter via en personlig nøglebrik, og dit depotrum er aflåst med en hængelås, som det kun er dig, der har nøgle til. Der er adgang til depotrummene alle årets dage fra kl. 6-22. Mindre afvigelser i enkelte afdelinger. Dette giver dig en høj grad af fleksibilitet og frihed til at komme i dit depotrum, når det passer dig.

Har du brug for en trailer til transport af dine ting til depotrummet, så kan du ved leje af et depotrum hos Boxdepotet booke en lukket trailer helt gratis. 

Kort sagt: Alle de forhold, der sikrer den mest optimale, sikre og fleksible opbevaring, finder du hos Boxdepotet.

Boxdepotet har pt. fem afdelinger med tre lokationer i Jylland og to på Fyn (Hadsten, Horsens, Hedensted, Otterup og Assens). I vores professionelle depotrumsfaciliteter har du mulighed for at leje depotrum i størrelser fra 5 m3 og op til 40 m3.

Brug for mere opbevaringsplads?

Scroll to Top