Gode råd til
Opbevaring af billeder og negativer
Til trods for at de fleste fotos i dag er reduceret til digitale filer, der opbevares i ”skyen”, så er traditionelle fotos og negativer langt fra at være et helt uddødt medie. I denne artikel får du råd og tips til hvordan du bedst opbevarer fotos, billeder og negativer.
Scan dine gamle fotos, før du gemmer dem væk
Fysiske fotos holder ikke evigt ligegyldigt om man har fulgt alle forskrifter for optimal opbevaring. Men korrekt opbevaring af dine billeder og negativer er afgjort med til at forlænge billedernes levetid. Inden du gemmer dem væk, så er det da anbefalelsesværdigt, at du scanner dine gamle skattede fotos, så du også har en digital kopi af de fysiske fotos. Et enkelt, skrøbeligt eksemplar af et gammelt foto af din afdøde mormor eller din første bil, er en sårbar affære.
Del indscannede fotos med familie og venner
Vil du sikre dine fotos for eftertiden, så bør du afgjort scanne dem og opbevare dem på en ekstern harddisk elle i ”skyen”. Ja, faktisk vil det ikke være en dårlig idé at gemme dine indscannede billeder flere steder. Når du har scannet dine gamle fotos, så har du også mulighed for at dele dem med din øvrige familie, venner, etc. Så digitalisering af de fotos, du er mest glad for, bør du afgjort prioritere.
Glæden ved at bladre i et fysisk fotoalbum
Det er en anden oplevelse at bladre i gamle fotoalbums end at swipe igennem et par hundrede fotos på iPhonen. Et fotografi trykt på fotopapir har man et andet forhold til – man kan høre fotoalbummets spiralryg knirke, når man vender et blad, den let støvede duft af gammel lim og, naturligvis, de minder, som de enkelte fotografier repræsenterer. For at drage en sammenligning, så kan man heller ikke rigtigt sammenligne oplevelsen af en fysisk bog og en e-bog – udover indholdet selvfølgelig.
Hvordan opbevarer jeg bedst gamle fotografier?
Der er en række ”dos and don’ts” man bør skrive sig bag øret i forbindelse med opbevaring af billeder og negativer.
Korrekt miljø og opbevaring
Lave og stabile temperaturforhold er vigtige, når du opbevarer billeder og negativer. Et tørt, køligt og godt ventileret rum er best practice i denne sammenhæng. Jo lavere temperatur, jo længere vil dine billeder holde. Den lave temperatur forsinker billedernes kemiske forfald og reducerer insektaktivitet. Hold altid temperaturen under 24 grader i opbevaringsmiljøet.
Ligeledes bør luftfugtigheden ikke overstige 65%. Lav luftfugtighed mindsker forekomsten af mug, skimmel og insekter. Samtidig bør du undgå at luftfugtigheden daler ned under 15% da dette vil gøre fotos og negativer skrøbelige og porøse.
Vand, insekter og gnavere er noget der kan tage livet af ethvert foto. Derfor bør du holde fotos og negativer væk fra fugtige kælderrum, garager og varme lofter. Opbevar heller ikke fotos ved en bygnings ydervæg, da der kan forekomme temperaturudsving og eventuel kondensdannelse. Vær opmærksom på at holde billeder væk fra områder, hvor der er chance for lækager og oversvømmelser, f.eks. tæt på rør, vinduer eller utætte tage. Du bør også holde fotos og negativer væk fra madvarer og vand, der potentielt kan tiltrække insekter og gnavere.
Fotografier og negativer bør opbevares i mapper eller lommer for at sikre den bedst mulige beskyttelse mod sollys og støv. Undgå mapper der indeholder svovl, syrer og peroxider.
Der findes en række forskellige fotoalbums med forskellig indbinding, der er sikre til opbevaring af fotos. I relation til opbevaringen af selve billederne er kvaliteten af albumsiderne dog det vigtigste samt de materialer, der er i direkte kontakt med fotografierne. Undgå at overfylde dine fotoalbums – f.eks. er det en dårlig idé at ligge flere billeder i lag i én lomme, da de kan klistre sammen.
Den sikreste metode at påhæfte billeder i et album er, at anvende dem uden lim. Dette kan gøres ved at anvende sider, der er syrefri og lommer der er lavet af stabilt plastic såsom polyester, polypropylen eller polyethylen. Bevar de gamle fotoalbums intakte, og opbevar dem fladt i en lukket kasser, evt. syrefrie konserveringskasser designet til formålet.
Opbevar billeder og negativer hos Boxdepotet
Hos Boxdepotet udlejer vi depotrum i alle størrelser, og vi har faciliteterne, der sikrer at dine billeder og negativer er opbevaret sikkert og godt. I vores bygninger er der en konstant temperatur, lav luftfugtighed og god ventilation året rundt.
Har du brug for korrekte opbevaringsforhold til dine fotos og negativer? Lad Boxdepotet hjælpe dig med en god løsning!