En guide til

Opbevaring af vinyl og LP-plader

Er du passioneret samler af vinylplader? For bare få år siden ville mange kun have haft en stille hånlatter tilovers for vinylsamlere. Men fakta og salgstal lyver ikke. LP’en, vinylen, er igen det mest solgte fysiske musikformat herhjemme og i store dele af udlandet. Det kan være en ganske bekostelig hobby at samle på LP-plader, og derfor vil man selvfølgelig også gerne passe på sin vinylsamling. I denne artikel får du en række tips og gode råd til, hvordan du bedst muligt opbevarer din samling af LP’er.

Vinylen i et historisk perspektiv

LP-pladen som medie var i en lang årrække efter storhedstiden i 1970erne og 80erne, et næsten dødt format, som blev helt og aldeles udkonkurreret af det nye, digitale og knap så pladskrævende fysiske medie, CD’en. Vinylens imponerende comeback har alene i Danmark genereret en eksplosiv salgsvækst på 3000% i løbet af årene 2004-2016.

Forløberen for vinylpladen kan dateres tilbage til ca. år 1900 hvor de første lakplader, produceret i shellak og asbest, så dagens lys. Denne type plader benævnes også ofte grammofonplader. Disse plader havde en begrænset spilletid og skulle afspilles ved 78 RPM (rounds per minute/omdrejninger i minuttet).

I 1948 introducerede Columbia Records de første vinylplader, som vi kender i dag, i henholdsvis 10” og 12”. Fremstillet af PVC og nu med en længere spilletid (Long Playing = LP), og lavere omdrejninger ved 33⅓ RPM. Vinyler fremstillet af blødt PVC-vinyl havde ikke blot mange fordele over lakpladen i form af længere spilletid og bedre lydreproduktion, men dette materiale var også langt mere holdbart end de skrøbelige lakplader, der ofte gik i stykker.

Siden fremkomsten i 1948 er der solgt og langet milliarder af albums på vinyl over disken i hele verden, og i dag, hvor vinylen snart kan fejre 75-års fødselsdag, er det igen et sprællevende format, der værdsættes og elskes af musikfans over hele verden. Det er betryggende, at der i en travl hverdag med hurtig streaming af musik, stadig er plads til at vægte den særskilte og gode lytteoplevelse ved vinylalbummet, der roterer ved langsommere omdrejninger, og føjer den helt rigtige sjæl til musikken.

Vinyl opbevaring_Boxdepotet

Hvordan bør man opbevare LP-plader?

Ethvert fysisk format har svagheder, hvis det ikke bliver varetaget og håndteret korrekt. Dette gælder også for LP’er. CD’erne var modtagelige overfor ridser, og hvis skaden var sket, kunne CD’en, eller i hvert fald enkelte numre, være umulige at afspille. Vinyler er også sårbare overfor ridser, men generelt er de mere langtidsholdbare end CD’er. Vi har nok alle sammen hørt det, når pickuppen sætter sig fast i en rille, og de samme toner ekkoer ud af højttaleren igen og igen … indtil man lige hjælper pickuppen hen over den pågældende ridse. 

Rengøring af dine LP'er

Hvis man køber gamle, brugte LP’er, der måske er 20-30 år gamle, så kan pladerne i nogle tilfælde være støvede, beskidte eller angrebet af skimmelsporer, hvis de f.eks. har stået opbevaret i en fugtig kælder. I sådanne tilfælde er det en god idé at blande lidt opvaskemiddel op med vand, og forsigtigt rengøre pladens overflade med en blød svamp. Herefter sættes pladen til tørre på et viskestykke i opretstående stilling, evt. op ad en flisevæg.

Vinyl opbevaring_Boxdepotet

Undgå fugt, sollys og hård varme

Som nævnt ovenfor, bør man altså undgå fugtige omgivelser, når man opbevarer sine LP’er – både i vinylreolen eller hvis man har behov for at opbevare sin samling i kortere eller længere tid. Det kan f.eks. være i forbindelse med en flytning, fremleje af ens lejlighed eller pladsmangel i hjemmet, fordi pladesamlingen efterhånden tæller flere tusinde enheder.

Hvis en pladesamling opbevares under fugtige forhold, kan der dannes mug og skimmelsporer i pladerillerne, som vil påvirke vinylmaterialet og forringe lydgengivelsen. Så længe at omgivelserne er fugtfrie og har en nogenlunde stabil temperatur, er vinyl opbevaring i kølige eller kolde omgivelser ikke noget problem.

Du bør altid undgå at dine vinyler og covers udsættes for direkte sollys og stærk varme. Sollys bleger farverne på albumcoveret, og varmen fra solens stråler kan skabe en decideret smeltningsproces af vinylen, der forårsager at pladen bliver skæv og vredet ud af form. En af de primære huskeregler i forbindelse med vinyl opbevaring er altså, at sollys og hård varme er skidt for dine LP’er, og kan skade en potentielt værdifuld pladesamling ganske kraftigt.

Generelle tips til vinyl opbevaring

Der er en række relativt simple ting, man kan gøre, for at passe på og opbevare sine LP’er korrekt. Vil du passe ekstra godt på dine vinylplader er det en rigtig god idé at anbringe coveret i en plastiklomme, som er med til at beskytte cover og vinyl, når den står opbevaret i reolen. Disse plastiklommer kan købes hos de fleste fysiske og online pladebutikker til overkommelige priser.

Du bør aldrig opbevare dine LP’er i stabler og stakke på gulvet eller andre steder. Vinyler er ret tunge, og hvis de stables, vil der let kunne opstå trykskader på både vinyl og cover. Opbevar LP’erne vertikalt i en reol eller andet møbel, som er velegnet til formålet, og undgå at pladerne står i hårdt spænd eller pres. Der bør altid være plads til at du uden problemer kan få fingrene ind imellem de forskellige pladecovers uden at skulle vride og brække i pladerne.

Når du har lyttet til en LP på din pladespiller, så put altid LP’en tilbage i inner sleevet, tilbage i coveret og sæt den på plads i reolen – alfabetisk efter kunstner, naturligvis! På den måde undgår du uheld med plader, der ligger fremme på sofabordet. Pladecovers og inner sleeves er ikke så gode til at absorbere en væltet kop kaffe eller lille Emils røde saftevand.

Brug for ekstra vinyl opbevaring?
Lej et depotrum hos Boxdepotet

Vi vil selvfølgelig aldrig råde dig til at sælge din pladesamling, som du med kærlighed til vinylen og musikken, sikkert har samlet igennem mange år.

Har du brug for ekstra vinyl opbevaring, så har du mulighed for at leje et opvarmet depotrum i en af Boxdepotets afdelinger. Vores depotrum er forsynet med gulvvarme, og der holdes en stabil temperatur på 5-10 grader året rundt. Helt perfekte forhold for LP’er, som er relativt nemme at pakke forsigtigt ned i opretstående rækker i flyttekasser. Du kan eventuelt indpakke dem yderligere i bobleplast for at skåne pladecovers og vinyler for eventuelle stød og slag under transport.

Du finder Boxdepotets afdelinger i Horsens, Hadsten mellem Aarhus og Randers, Otterup nær Odense, Assens på Vestfyn og i Hedensted mellem Vejle og Horsens.

Sortering af vinylplader

Brug for mere opbevaringsplads?

Gode råd til opbevaring af bøger

Ejer du bøger du ikke nænner at smide ud, måske du ønsker at give dig selv eller andre mulighed for at læse dem igen? Bøger er ekstremt modtagelige overfor fugt - få alle de gode råd om hvordan du opbevarer dem forsvarligt.
Scroll to Top